VM i Hotdog er en kokkekonkurrence for folkeskoleelever, hvor eleverne får en unik mulighed for at udfolde deres kreativitet og innovation. Udfordringen er simpel - nytænk den traditionelle hotdog ud fra et smags-, klima- og sundhedsperspektiv. I skal simpelthen skabe den bedste hotdog.
Konkurrencen giver muligheden for at arbejde med teorien fra madkundskab i praksis. Alt fra grundsmage, sanser, klimaforståelse og ikke mindst madhistorie. Da madkundskab er blevet et eksamensfag ønsker vi også at bidrage med nyt undervisningsmateriale, dog med en ny og anderledes vinkel. I vil få adgang til materiale omhandlende smag og smagssammensætning ud fra et holistisk og sensorisk perspektiv. Eleverne bliver ligeledes klædt på til at vurdere madens æstetiske udtryk og indtryk. Derudover får eleverne tilgang til en række inspirationsvideoer, som klæder dem på til at designe deres egen hotdog.
Eleverne får ikke kun mulighed for at udfordre dem selv kreativt og innovativt, men VM i Hotdog giver også mulighed for at hjælpe andre. Finaleholdene får til opgave at sælge flest hotdogs på begrænset tid. Alt overskud fra dagen vil gå til et velgørende formål. Nærmere info om dette vil følge. Herved kan eleverne, dig som underviser og jeres skole i fællesskab være med til at give videre til dem, som virkelig har brug for det.
Konkurrencekriterier:
Som tidligere nævnt skal i udvikle en ny hotdog med et primært fokus på smag, klima og sundhed. Det vil sige, at jeres hotdog skal have en god balance mellem grundsmagene sødt, surt, umami, salt, bitter, blødt og sprødt.
Ved kriteriet klima skal I vise, at I kan indtænke lokale råvarer ind i alle elementer af jeres hotdog. Derudover vil I også blive bedømt på om råvarerne er i sæson. Ved kriteriet sundhed menes, at kalorieindholdet reduceres bedst muligt, uden at gå på kompromis med smagen. Én klassisk hotdog indeholder ca. 300 kalorier. Herved kunne man forsøge sig med at sammensætte en hotdog, hvor kalorieindholdet er formindsket.
VM (Vejle Mesterskaberne) i Hotdog er et event, som er udarbejdet af Per Mandrup, kulinarisk leder af Culinary Institute by Vejle Erhverv.
Per har mere end 40 års erfaring i restaurationsbranchen og har tidligere ejet Michelin-restauaranten Les Etoiles - Et Une Rose, i København. Derudover har han været Teammanager for Det Danske Kokkelandshold i 7 år.
Hos Culinary Institute by VejleErhverv er nytænkning af fødevarer og fødevareanvendelse øverst på dagsordenen. Det kulinariske eventyr startede tilbage i 2018, med visionen om at skabe rum for det sunde og sanselige måltid, som fundament for god livskvalitet.
Vi hjælper vi fødevarevirksomheder og iværksættere med sparring og rådgivning inden for nytænkning af fødevarer, holistisk sensorisk, måltidsudvikling og konceptudvikling.
Du kan læse mere om Culinary Institute by Vejle Erhverv her.
Nedenunder finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål, vi løbende støder på.
Mangler du stadig svar? Så kontakt os her.
Hvornår er fristen for tilmelding?
Fristen for at melde sig til er den 1. maj 2024.
Hvordan melder man sig til?
Hvert hold udfylder kontaktformularen som du her.
Hvad er kriterierne for at lave den bedste hotdog?
Eleverne skal udvikle en hotdog ud fra kriterierne: smag, klima og sundhed.
Hvor mange må man være per hold?
Der må være max. 5-6 elever pr. hold.
Skal man finde på et holdnavn?
Ja, og gerne så kreativ som muligt. Her kan du se nogle af holdnavnene fra sidste år: Hotter Hut, De Flyvende Pølser, de Gyldne Larver, Team Cæsar m.m.
Hvad skal nettoprisen for en hotdog cirka være?
Nettoprisen må være maks. 10 kr. pr. hotdog, da prisen for en hotdog i finalen er 25 kr.
Hvor og hvornår bliver finalen afholdt?
Finalen afholdes lørdag den 1. juni 2024 på Kirkegade, i forbindelse med Vejle MADfest. Nærmere tidspunkt følger.
Hvornår får vi besked om, hvilke hold der er gået videre til finalen?
Finaleholdene får direkte besked onsdag den 8. maj.
Bliver udgifter til råvarer dækket?
Til finalen kan udgifterne til diverse råvarer blive dækket. Med rimelighedens omfang. Culinary Instirure by VejleErhverv arbejder på at få de fleste råvarer sponsoreret. Dog må udgifterne ikke overgå en gns. pris pr. hotdog på 10 kr.
Skal vi selv købe råvarer ind?
Ja, til finalen er det jer selv, der står for indkøb, så vi er sikre på, alle råvarer er korrekt indkøbt. Alle kvitteringer skal gemmes for evt. dækning af omkostning eller sponsorat.
Hvordan foregår finalen?
De udvalgte finalehold skal sælge hotdogs inden for et givent tidspunkt.
Hvad er prisen for en hotdog?
Til finalen den 1. juni bliver skal alle holdene sælge hotdogs for 25 kr. stykket.
Hvad går pengene fra de solgte hotdogs i finalen til?
Alt overskud fra finalen doneres ubeskåret til Kræft er ikke for børn.
Må vi medbringe vores eget udstyr som eks. brødrister, fryser, kogeplader?
Vi medbringer 1 kogeplade pr. hold. Ønsker I at medbringe eget udstyr, så send en mail til info@culinaryinstitute.dk inden den 27. maj kl.10.00.
Må vi medbringe pynt eller skilte til boderne i finalen?
Ja, det er tilladt at medbringe alt pynt I har lyst til. Dog vil udgifterne til dette ikke blive dækket. Hvert bord vil dog modtage plakater med pris, samt oplysninger for betaling af hotdog.